Rasmus
Engelbrecht
DMJX
29 43 10 70 / RAENG@DMJX.DK
Altså, det var ikke som sådan ulovligt. Højst en smule kreativt. Mine kollegaer var hverken bøller eller slyngler. Tværtimod. De var velmenende familiefædre og omsorgsfulde powerkvinder, der var dygtige til deres arbejde.
​
En dag troppede der en journalist op på vores kontor. Han var knap færdig med at præsentere sig, før min chef havde lukket døren. "Vi taler ikke med pressen", lød den efterfølgende instruks.
​
Det var da underligt, tænkte jeg. Hvorfor gør vi ikke det? Og hvorfor har vi egentlig hovedsæde i Luxembourg?
​
Som dagene gik udviklede min forundring sig til en følelse. En følelse lige midt i den del af maven, man ikke kan undgå at lytte til. Den nystrøgne skjorte og de pudsede snøresko begyndte at stramme, mens udsigten til formelle håndtryk og uendelige Excel-ark trak skygger bag mig.
​
Planen havde været klar, siden jeg startede på handelsskolen. Først kom man ind på den helt rigtige uddannelse, så fik man det helt rigtige job, og inden man vidste af det, så havde man det helt rigtige liv. Jeg havde fået en kasse, og nu prøvede jeg, uden omtanke, at presse mig ned i den.
​
På arbejdet i kapitalfonden kunne jeg ikke slippe tanken om, at aktiv-52 i Portfolio C i virkeligheden var en ældre kvinde, der havde svært ved at betale sin elregning til tiden. Samtidig begyndte der at danne sig et mønster i de opgaver, jeg afleverede på universitet. De handlede ikke længere om optimering eller bundlinjer. De handlede om etik. Et emne der altid var forvist til sidste kapitel i mine lærebøger.
​Til forskel fra min disciplinerede hverdag brugte jeg weekenderne som en hedonistisk ventil. Jeg stod på skateboard, spillede fodbold og diskuterede musik, kunst og kultur, alt imens jeg festede som kun unge frustrerede mennesker kan. Men det blev altid mandag igen.
​
​På en lille ø ud for Panamas kyst mødte jeg to unge danskere. Jeg er af den overbevisning, at det værste, der kan ske, når man rejser, er, at rende ind i sine landsmænd, men mine nye bekendtskaber var venligsindede og bedre til at drikke øl end lokalbefolkningen.
​
Jeg havde opsagt mit job, lagt bacheloropgaven på is og rejst til et hjørne af verden hvor folk sjældent går med lukkede sko. Turen havde et formål. På bedste pilgrimsmanér skulle jeg beslutte, om jeg var på vej ned af den rette sti. Det tragikomiske ved fortællingen er, at det hverken var de eksotiske kulturer eller de monumentale naturoplevelser, der overbeviste mig. Det var to drenge fra Jylland, der tilfældigvis studerede journalistik i Aarhus.
​
Ærligt talt, så husker jeg ikke, hvad vi snakkede om, men midt i en rus af palmestrøg og drinks med paraplyer besluttede jeg mig for at blive journalist.
​
​
​
MIG MIG MIG
Hold musen over billedet
Jeg er 28 og opvokset lidt nord for hovedstaden. Der var højt til loftet i min barndom. Det handlede mest om basketball, skateboard og naboens datter.
Fra 3. til 5. klasse sad jeg til ugentlige møder med mine lærere, min rektor og mine forældre. I dag vipper jeg næsten aldrig på stolen, og jeg venter med at tale, til det er min tur.
Både Cicero og Mike Tyson er citeret for følgende: et rum uden bøger er som en krop uden sjæl. De har begge to ret.
Hvis der gik ild i min lejlighed, ville jeg starte med at redde mine bøger.
Sidste år forsøgte jeg at læse en bog om ugen. Det lykkedes overhovedet ikke. Til mit forsvar findes der også meget godt fjernsyn.
Det meste af min barndom ville jeg bare gerne være hiphopper. Jeg sad på gulvet i mine forældres udestue og så MTV Raps hver dag. Der er noget skræmmende over en 9-årig, der kan teksten til C.R.E.A.M., men det blev starten på en galoperende besættelse. Jeg er kæmpe musiknørd og har spillet og arrangeret på alt fra Distortion og Culturebox til Rust og Operanen (den på Christiana).
Jeg havde været på udveksling i Hong Kong præcis en måned, da universitetet lukkede på grund af corona. Pyt, var min første tanke. Jeg tager til Spanien og vandrer et par måneder, for så at vende tilbage næste semester. Jeg nåede 700 kilometer, før Mette bad mig komme hjem.
Derudover har jeg besøgt lige knap 50 lande og haft længere ophold som surferdude på Hawaii og skibums i Canada.
MIG MIG MIG
PRODUKTIONER
Da jeg startede på journalisthøjskolen, var jeg dødtræt af mediernes ofte apokalyptiske fremstilling af verden. Jeg ville skrive personlige og menneskelige historier propfyldt med nuancer og forbløffelse. Jeg ville bygge broer i stedet for at grave kløfter.
Det vil jeg stadigvæk, men min tid på skolen har også vakt en interesse for skarpvinklede nyheder og det samfundsorienterede stof.
​
Jeg sætter en ære i at omgås folk fra Christiania såvel som Christiansborg. Det håber jeg, at man kan se i mit arbejde, som spænder over alt fra blinde skiløbere og vinnørder til sexologer og graffitimalere. Selvom jeg nyder rollen som en, der ved lidt om det hele, har jeg også en forhåbning om, at min praktiktid kan pege mig i retning af et fagligt speciale.
​
Spørger man mine tidligere samarbejdspartnere, vil de fortælle, at jeg går ydmygt til værks og behandler læsere, kilder og kollegaer retfærdigt og åbent. Jeg har altid JA-hatten på, og er aldrig bange for at ringe eller stille spørgsmål.
​
Du vil nok opdage et par grammatiske hovsa'er og åbenlyse begynderfejl, når du læser mine tekster. Frygt ej. Når jeg har fået et par kilometer i fingrene, skal de nok forsvinde.
​
​
Her er et udpluk af mine produktioner. Klik på billederne for at læse.
​
​
Skal vi lægge arm? | Reportage
Der bliver ikke væltet nogen minister i den her reportage. Til gengæld bliver der lagt arm. Reportagen er et selvstændigt stykke feltarbejde, hvor jeg både agerede fotograf, journalist, skribent og redaktør. Jeg har stor interesse i at afdække det lidt skæve og forunderlige. Selvom artiklen er en smule flagrende og fluffy, føler jeg, at den afspejler mit sprog og min sans for detaljer.
​
In Vino Veritas | Feature
Jeg vil helst stille spørgsmål, jeg ikke kender svaret på. Det er artiklen her et fint eksempel på. I samarbejde med Jens Haag undersøgte jeg, hvad det er, der driver folk til at bruge tusindvis af kroner på gæret druesaft. Vi kørte landet tyndt og interviewede langt flere kilder, end vi havde behov for. Resultatet blev et syret indblik i en verden, der oftest foregår bag lukkede døre. Det havde klædt artiklen, hvis det visuelle udtryk, med tegninger og vinpletter, blev fulgt til dørs.
Fandt vi hemmeligheden bag vinens magi? Nej, men vi kom lidt tættere på.
​
Sneblind | Fortælling
Historien, om den blinde langrendsløber Arne Christensen, der skal prøve kræfter med verdens hårdeste langrendsløb, var en sand fornøjelse at skrive. Arne er en vaskeægte hverdagshelt, og hans historie fortjener at blive fortalt. Jeg var hovedskribent på det første kapitel, som i kan læse her. Fortællingen er lavet i samarbejde med Tobias Nielsen, og indeholder hverken billeder eller grafik, da den var tiltænkt et magasin for blinde. Arne gennemførte forresten løbet.
​
Jeg har det bedst om natten | Mini-dokumentar
En af de fedeste ting ved journalistik er, at folk fortæller dig deres hemmeligheder. Pressekortet kan simpelthen bruges som brækjern ind i lukkede kredse. Jens Haag og jeg tog på natterend med en maskeret graffitimaler, for at lære om en af landets mest hemmelighedsfulde subkulturer. Det var kun med nød og næppe, at vi ikke blev snuppet af ordensmagten. Jeg har forresten produceret underlægningsmusikken.
Handicap og hudsult | Feature
Vi taler ikke nok om handicap og seksualitet. Måske fordi det er et svært emne. Det vakte i hvert fald Anders Hoppe og jeg problemer. Jeg er stolt af indledningen, men artiklen falder af på halvvejen. Den vil for mange ting på en gang. Skulle jeg omskrive featuren i dag, ville jeg zoome ind på Tor og Asgerbos fælles historie, undlade receptionen og inddrage førstehåndskilder fra socialplejen.
De glemte børn | Problemudredende
Den problemudredende artikel er skrevet sammen med Calle Vangstrup på andet semester. Artiklen handler om den tvivlsomme indsats overfor gravide kvinder, der er afhængige af alkohol eller stoffer. Arbejdsprocessen var øjenåbene, og vi fik mulighed for komme godt rundt om problemstillingen. Desværre er det endelige resultat ikke særlig gennemarbejdet. Vi burde have vinklet skarpere, brugt færre citater og stillet nogen til ansvar. Det har emnet bestemt fortjent. Kode: misbruger.
CV
UDDANNELSE
ARBEJDSERFARING
KOMPETENCER
DMJX | 2019-
Journalistik
Mediespeciale: Skrift
Metodespeciale: Undersøgende journalistik
​
CBS | 2014-2018
BA.IM - Information Management
Der var kun bacheloropgaven tilbage, da jeg skiftede til DMJX (uddannelsesloft).
Med i rygsækken har jeg en akademisk grundpakke, samt en bred viden om IT, kommunikation og forholdet mellem information og opmærksomhed.
​
Service & Co. | 2013
Uddannet skiguide og rejseleder
​
University of Hawaii at Mänoa | 2012
Seminar i Engelsk og kultur
​
Dansk Studiecenter | 2012
Seminar i sport, krop og personlig udvikling
​
KNORD Lyngby | 2009-2012
Spansk og kulturforståelse
EVA SOLO | 2017-2019
Sales Account Manager
​
SF Management | 2015-2017
Student Assistent / Asset Manager
Det var her, jeg lærte, at jeg ikke skulle arbejde i en kapitalfond. Ikke desto mindre har min tid i branchen rustet mig til en travl og uforudselig hverdag.
​
Hotel D´angleterre | 2014-2015
Bellboy
​
Ungdomsarbejde | 2008-2014
Restaurant MASH - Tjener
Café OVSA - Kaffemager
Fona - servicemedarbejder
​
​
​
​
​
​
​
Musik- og lydproduktion
Ableton, Logic, Hindenburg
​
Fotografi og redigering
Adobe Premier Pro, Final Cut Pro X, Moovly
Web
MS Office, Datawrapper, Wix, Wordpress
​
Sprog
Engelsk - TOEFL 109/120
Spansk - Til husbehov
Tysk - Til husbehov
​
Udlandsophold
Hawaii
Canada
Andet
Kørekort B
​
​
​
​
​
​
​